REPLIQUE
Ekspertise  

 

Réplique er et PR- & kommunikationsbureau, som har fokus på og ekspertise inden for formidling af design og livsstil.
Réplique er grundlagt i 2011 af Jakob Hundborg og har base i det centrale København.

Réplique arbejder målrettet på at skabe omtale og udbrede kendskab til små og store firmaers kollektioner, historier og værdier. Det gør jeg gennem en kreativ, men direkte vinkling, så budskabet finder vej til det rette medie og den rette målgruppe.

Pressearbejde

Sammen kan vi skabe positiv omtale og interessante historier, og det er det, der er udgangspunktet for det PR-arbejde, jeg er så begejstret for.

Skal et budskab ud, et kendskab øges, og en markedsposition styrkes, kommer er firma ikke uden om PR. PR er et troværdigt værktøj, der informerer og skaber dialog med det omgivende samfund og de ønskede målgrupper. Derfor er det alfa og omega med positiv medieomtale.

For at styrke forholdet mellem firma og forbruger skal kommunikationen være troværdig og vedvarende. Jeg vinkler derfor den enkelte historie, sprogligt og stilmæssigt, så journalisterne forføres til at skrive historien med den bedst mulige dækning.

Afhængig af situationen er der forskellige værktøjer at benytte. I nogle tilfælde rækker en pressemedelelse, mens andre situationer kræver direkte kontakt til en journalist, en event eller et produktudlån.